- Global Voices på dansk - https://da.globalvoices.org -

Internetovervågning: Holder de øje med dig?

Kategorier: Borgermedier, Digital aktivisme, Menneskerettigheder, Politik, GV Summit 2012

Dette indlæg er en del af vores reportage fra Global Voices Summit, Nairobi, Kenya 2012. [da] [1]

(Alle links i dette indlæg er på engelsk, medmindre andet er angivet)

Panelets ordstyrer, Jillan York [2], har været på holdet for Global Voices i Mellemøsten/Afrika i fem år. Hun er direktør for International Freedom of Expression [International Ytringsfrihed] hos Electronic Frontier Foundation. [3]

Jillian beder folk svare ved håndsoprækning om de tror deres regering overvåger vores elektroniske kommunikation. Kun få mennesker, fra Peru og Schweiz, tror at deres regeringer måske ikke gør det.

#gv2012 [4]

Den første panelist er Rob Faris [5], researchdirektør hos Berkman Center for Internet & Society [6]. Han undskylder for hvor deprimerende emnet er. Han deler en serie af problemer, han mener vi er nødt til at takle for at kunne håndtere problemet med overvågning:

Rob foreslår flere indsatspunkter:

Ellery, ElGohary, Afef #gv2012 [8]

Som den næste fortæller Afef Abrougui [9] os om overvågningen i Tunesien [10]. Indtil for nylig var Tunesien en af de værste spillere i overvågning, siger hun. Det tidligere regime brugte en enorm mængde ressourcer på censur og overvågning. Udenlandske virksomheder brugte Tunesien som prøvested og tilbød regeringen gratis teknologi. Regeringen kiggede rutinemæssigt på aktivisters emails og kommunikation.

Da Ben Ali forlod landet og statens sikkerhedstjeneste blev opløst d. 14. januar, 2011, gik folk ud fra, at det var slut med overvågningen. Afaf deler flere eksempler på overvågning, selv gennem de sociale netværk. Sidste marts bad regeringen Facebook om at lukke fem kontoer der kritiserede hæren. Hun pointerer at de ikke kunne have gjort det medmindre de overvåger sociale medier. Mobile kommunikationer er det andet eksempel. Winston Smith, en prominent blogger der arbejder for Nawaat, optog for nyligt en video uden for retsbygningen under undersøgelserne om de der blev dræbt under oprøret. Hans kamera blev konfiskeret [11]. En tunesisk general bemærkede, at de overvågede hans kommunikationer og at de ville have ham til at stoppe dækningen af sagen.

Mohamed El Gohary [12] fra Egypten taler om dagen hvor egyptere stormede sikkerhedstjenestens hovedkvarter. De fandt delvist-ødelagte optegnelser regeringen havde ført, såsom tweets, emails og Skypesamtaler blandt egyptere og mellem egyptiske og syriske aktivister. Disse optegnelser blev frigjort som “Amn Dawla Lækagerne [13]“. På nogle universiteter blev der ført optegnelser over alle telefonopkald. Den egyptiske hær har optagelser af telefonopkald som de deler med politiet. I sikkerhedshovedkontoret fandt de beviser på overvågningsteknologi leveret af vestlige virksomheder. Mohamed tror at de niveauer af overvågning måske er begrænsede i øjeblikket, men at den form for overvågning med stor sandsynlighed vil fortsætte.


Vores sidste taler er Ellery Biddle [14], skribent for GV Latinamerika og ansat hos Centeret for Demokrati og Teknologi [15]. Når vi taler om Latinamerika er vi nødt til at anerkende, at mange latinamerikanske demokratier er opstået af diktaturer hvor overvågning var forventet praksis. Hun tror at forventningen om overvågning fortsætter, men at den motiveres af forsøg på at bekæmpe organiseret kriminalitet. I mange af disse lande ligger udfordringen i at forhindre dem i at gå for langt med overvågningen. Ydermere foretager karteller også deres egen overvågning. At uddanne brugere er meget vigtigt i sådanne miljøer. Ellery henleder også vores opmærksomhed på USAs finansiering af regeringsovervågning i Latinamerika, Panama, Paraguay og Columbia.

Jillian spørger om virksomheder er berettiget til at opnå profit ved at sælge overvågningsteknologi til lande. Hun tvivler på om nogle af de virksomheder nogensinde vil tilslutte sig noget som Global Network Initiative [16][Det Globale Netværks Initiativ].  Boykots er ikke særligt effektive imod sådanne virksomheder.

Rob svarer at ja, måske kunne en virksomhed sælge overvågningsteknologi til en regering hvis folket af et demokrati ønskede det. I sådanne tilfælde kunne ansvarliggørelse og gennemskuelighed måske give mulighed for offentligt overblik. Det er brudt sammen i USA, men vi kan stadig arbejde på at skabe den gennemskuelighed.

Mohamed påpeger at den legale overvågning er svær uden et godt retsvæsen. Afef bemærker, at den legale brug af overvågning ofte er en undskyldning for illegal brug, specielt uden overblik. I Tunesien er det vigtigt at starte debatten i parlamentet og udvikle en egentlig lovgivning om emnet.

Gilad Lotan [17] bemærker, at den offentlige opbakning til overvågning afhænger af  hvor meget offentligheden stoler på deres regering. I Israel har folk intet imod overvågningen, fordi de er overbeviste om at deres regering bruger overvågningen til gode formål. En pakistansk deltager påpeger, at i Pakistan har regeringen krævet af politiet at anskaffe dommerkendelser før overvågning eller ad hoc-blokeringer. Men hun tvivler på at politiet rent faktisk vil gå til dommerne. Mohamed er enig i at et korrupt retsvæsen gør et system ubrugeligt.

Hvordan bekæmper vi ulovlig overvågning? Mohamed foreslår en kombination af at dokumentere overvågning, aktivisme og juridiske udfordringer.

Ellery argumenterer at regeringerne er nødt til at forsøge at nedskrive “neutrale love for teknologi”, hvor udfordrende det end må være. Hun minder os om, at USAs primære lov om elektronisk overvågning blev skrevet i 1980'erne. Virksomhederne finder det meget svært at fortolke og implementere disse love og dette kan være farligt.

Spørgsmål & Debat:

Alex fra Kenya påpeger ar folk altid vil videregive risici til andre. Tillid til regeringen er ofte bare fornægtelse. Han opfordrer alle til at skabe flere identiteter for at oversvømme overvågningssystemer, eller at udvikle teknologiske platforme til identitetskontrol der bevarer beskyttelse af personlige oplysninger.

Colombianske Juliana minder os om at borgere gerne vil have en løsning på narkotika-krigen. Nogle gange udspionerer regeringer folk de mistænker for at være kriminelle. Alligevel er hun bekymret for om regeringerne ved hvor de skal stoppe.

En deltager fra Grækenland pointerer at USA og Storbritannien har sporet trafikdata. Han nævner det nye NSA overvågningscenter [18] og argumenter for at der ikke er nogen meningsfuld forskel mellem lande i deres brug af overvågningssystemer.

En anden tilhører fortæller en historie om 80 millioner dollars [ca. 489 millioner danske kroner] der blev stjålet fra banker rundt om i verden [19], hvilket kun blev opdaget gennem overvågningsteknologi som deep packet inspection.

“Hvad er overvågning?”, spørger en anden tilhører. Hvis du vil købe amerikanske dollars skal du nu oplyse din rejseplan. Regeringer indsamler informationer om dit hjem for at beslutte hvor meget skat du skal betale. Kreditkort-virksomheder ved hvad du køber. Er dette overvågning? Ja. Vi kan måske ikke lide det, men vi er nødt til at leve med det.

Kevin, fra Australien, påpeger at CCTV nu overvåges online. GPS og mobile kommunikationssystemer optager og transmitterer vores placeringer, hævder han. Han opfordrer os til at slukke vores enheder.

En deltager ved navn Danny tror der er farligt at drage en sammenligning mellem mere sikkerhed og mindre privatliv. I de fleste af de netværk vi taler om, har de ting ejerne af netværkene er bekymrede om intet at gøre med det interne dataindhold. Transaktionsaftalen vi har er at de tager vores data og, som et postbud, bringer det til den anden ende af verden. Der er ingen grund til at de skulle interessere sig for hvad der er i vores pakker. Han siger kriminalitet ikke begås af bits, kriminaliteten sker andetsteds. Hvis vi skaber værktøjer for at beskytte aktivister vil kriminelle måske også benytte sig af dem? Ja. Men hvis vi ikke gør det, er det kun kriminelle der vil have de værktøjer.

Jillian beder tilhørerne om at foreslå umiddelbare tiltag. For deltagere i rummet der måske er truet af overvågning, hvad kan vi gøre nu?

Mohamed taler med os om grundlæggende sikkerhed. En basal installation af Windows har hundredvis af sikkerhedsproblemer. Vi burde opdatere vores systemer og bruge et godt antivirusprogram. Afef taler om TOR [20], en værktøjspakke der beskytter anonymiteten online.

Rob påpeger at disse teknikker er forholdsvis velkendte, men at folk ofte ikke bruger dem. Sikkerhed kommer på anden eller tredjepladsen efter brugervenlighed og nem kommunikation. Han tror at øvelse vil fylde hullerne for langsomt. Rob argumenterer at mere udbredt fremskridt må ske gennem samarbejde med de virksomheder der kunne gøre internetkommunikation mere sikker.

Ellery minder os om at overvågning er en speciel risiko på steder hvor folk i stigende grad øger deres digitale færdigheder.  I de samfund kunne store forbedringer finde sted ved at række ud til offentligheden og kulturelle forandringer i sikkerhedspraksis.

En deltager spørger om vi tror at mod-overvågning mod virksomhederne der holder øje med os, ville skabe forandring? Jillian er enig. På lang sigt, siger Rob, har vi brug for bedre love om gennemskuelighed og bedre beskyttelse for informanter der lækker den form for information.

Jillian slutter af med at tale om en database hun laver over sikkerhedsguides. Hun beder deltagere om at sende hende sikkerhedsguides, så hun kan dele dem og få dem oversat. Du kan finde hende på Twitter på: @jilliancyork [21].

Dette indlæg er en del af vores reportage fra Global Voices Summit, Nairobi, Kenya 2012. [da] [1]