(Links i dette indlæg er på russisk, medmindre andet er angivet)
Den 28. maj 2012 blev 14 kasakhiske grænsevagter og en skovfoged fundet døde [en] ved en afsidesliggende nedbrændt grænsepost højt oppe i Tian Shan-bjergene nær den kasakhisk-kinesiske grænse. The Kaznet (kasakhisk internet) var fyldt med spekulationer om, hvad der kunne være sket, eftersom der til at starte med ikke var kommet nogen officiel forklaring. En række af mulige syndere blev foreslået: kinesiske smuglere, Uighur separatister, eller den ene forsvundne grænsevagt. Den kasakhiske præsident Nursultan Nazarbayev erklærede [en] ikke længe efter, at mordene skyldes en terrorhandling uden at fremlægge beviser eller antyde hvem der stod bag handlingen.
Den 4. juni tog historien endnu en drejning, da den forsvundne grænsevagt, Vladislav Chelakh, 19, blev fundet i live, men i choktilstand. Nazarbayev annoncerede to dage senere, at der ‘ingen eksterne faktorer’ havde været i forbindelse med angrebet på den afsidesliggende grænsepost. Snart blev en officiel erklæring udstedt, der antydede, at den unge grænsevagt havde tilstået mordene på de 14 kollegaer og skovfogeden.
De første reaktioner fra netbrugere var præget af vantro. Psykisk pres eller tortur er blevet nævnt som mulige grunde til den unge mands tilståelse. Bloggeren Sabinaway spørger:
How could one young 19-year-old guy kill 14 border guards […] and a forest ranger?
While Tvoyavesnas kommentar var:
I am 99% sure that he confessed under pressure and in a state of shock.
En nyhedsvært har sagt sit job op [en] over sagen med den begrundelse, at han ikke kunne udsende løgnene i rapporten.
Andre, som bloggeren Nurlan Bekmurat tror på den officielle forklaring og peger på hærens brutalitet som forklaring på, hvordan en almindelig ung dreng blev til en hensynsløs morder.
How will this primitve society – which organizes international conferences on religious tolerance – live on if any boy in this country who holds a weapon in his hands is transformed into an evil Rambo within half a year?
Bloggeren Kreich tror heller ikke på nej-sigerne, og siger, at tortur ikke var en mulighed for myndighederne i denne højt profilerede sag:
The number of journalists who are now waiting for an opportunity to take a picture of Tchelakh is uncountable
Sandheden om hændelsen bliver måske aldrig fundet. Ifølge nogle, er sandheden ikke engang det vigtigste i denne historie. Kontroversen over hvad der virkelig skete, er et symptom på et større problem, siger bloggeren Attegenai. Tilliden til regeringens officielle retorik forsvandt for længe siden, men der er ikke andre steder at vende sig til, da egentlig opsøgende journalistik ikke eksisterer i Kasakhstan:
Independent, clever, brave, honest, professional journalists who are not afraid of those in power and who are able to continue reporting honestly are nowhere to be seen (at least on TV).