Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

Etiopien: Journalisters rolle i diktaturer

(Links i dette indlæg er på engelsk, medmindre andet er angivet)

En video der viser Etiopiens premierminister, Meles Zenawi, blive hånet under det sidste G8-symposium for fødevaresikkerhed i Washington D.C.,  har sat gang i en debat omkring journalisters rolle i autoritære regimer.

I videoen ses den etiopiske aktivist og journalist, Abebe Gellaw, der råber “Frihed, Frihed, Meles Zenawi er en diktator, du begår forbrydelser mod menneskeheden.” Premierminister Meles Zenawi, der hjemme normalt nyder godt af flatterende, regeringsvenlig pressedækning, ser chokeret og irriteret ud.

Under en diskussion af videoen på Facebook, sammenligner Abiye Teklemariam Meles Zenawi med den afdøde rumænske diktator, Ceausescu:

I have seen a lot of leaders being heckled by protestors. They usually hide their shock and anger so effortlessly. Some of them actually get our sympathies with self-deprecating humor and fake concern for freedom of speech of the heckler. Meles Zenawi though looked utterly baffled and angry. His reaction had an uncanny resemblance with that famous Ceausescu moment, the way the Romanian dictator reacted when he, for the first time since his ascendancy to power, was booed by the normally impeccably obedient people during his speech. This video tells a lot!

Jeg har set mange ledere blive hånet af aktivister. De skjuler normalt deres chok og vrede uden besvær. Nogle af dem opnår faktisk vores sympati ved hjælp af selvforklejnende humor og falsk bekymring over aktivistens ytringsfrihed. Meles Zenawi så dog aldeles forvirret og vred ud. Hans reaktion havde en uhyggelig lighed med the berømte Ceausescu-øjeblik. Måden hvorpå den rumænske diktator reagerede da han, for første gang siden han kom til magten, blev buhet under sin tale af det normalt upåklageligt lydige folk. Denne video siger en del!

Mesfin Negash siger:

What an experience to MZ! You never saw MZ so shocked, embarrassed and angry in front of an audience. Journalist Abebe Gelaw made his point beyond proportion and IN PERSON. Must watch moment of MZ! PUBLIC WARNING:- you are strongly advised not to try or improvise this at home unless…! [lol]

Sikke en oplevelse for MZ! Man har aldrig set MZ så chokeret, pinligt berørt og vred foran et publikum. Journalisten Abebe Gelaw kom uden forbehold med sin pointe og det PERSONLLIGT. Du må og skal se MZ-øjeblikket! OFFENTLIG ADVARSEL:- du opfordres kraftigt til ikke at prøve på eller at improvisere dette hjemme, medmindre..! [lol]

Daniel Berahane mener dog ikke at premierministeren Meles Zenawi var chokeret. Han deler en anden video, som han beskriver som “[uredigeret udgave af] Meles Zenawis graciøse reaktion, under Abebe Gelaws gøen”.

I et forsøg på at afvise Abebe Gellaws bestræbelser, fremlægger Daniel også et imaginært interview mellem præsident Barack Obama og premierminister Meles Zenawi:

Barack Obama:…while we are on Ethiopia, I have to raise some concerns about journalists if you don't mind. You know, I receive letters from Congressmen and rights groups alleging that…..

Meles Zenawi:( clears his throat) Pardon me, Obama. I am not following. Which journalists are you talking about….the likes of the one you saw barking earlier?

Barak Obama : (snorts) Well, you have a point. Ok. Let's discuss the Sudan’s, what's your advise on…….

[Meles Zenawi might have said to himself: Thank you, Abebe Gelaw, you made my case.

Barack Obama:….mens vi taler om Etiopien, er jeg nødt til at påpege nogle bekymringer omkring journalister, hvis det er i orden. De ved, jeg modtager breve fra kongresmedlemmer og rettighedsgrupper vedrørende…

Meles Zenawi: (rømmer sig) Undskyld mig, Obama. Jeg er ikke med. Hvilke journalister taler du om….sådan nogle som ham, du så gø tidligere?

Barack Obama: (fnyser) Du har ret. Ok. Lad os tale om sudanerne. Hvad er dit råd med hensyn til…

[Meles Zenawi har nok tænkt: Tak, Abebe Gelaw, du har reddet min sag.

Facebook-billede der opfordrer til alle politiske fangers løsladelse i Etiopien. Billede venligst udlånt af Ethiopia Mitmitas Facebookside.

Al Mariam, akademiker og blogger bosat i USA, argumenterer at Zenawi fik lov til at smage sin egen medicin:

Zenawi was shocked, bewildered, flabbergasted and completely disoriented. It was as though 90 million Ethiopians had lined up pointing an accusatory finger at him and shouting in unison, “Meles Zenawi! You are a dictator!…” In that moment Abebe gloriously realized the true meaning of the tagline of his website addisvoice.com – “A Voice of the Voiceless”. Ironically, the voice of the voiceless rendered speechless the man who had rendered millions voiceless!

The expression on his face [Zenawi's] was total disbelief. “Is that Abebe Gellaw? It can’t be! I thought I had him canned in Kality Prison with Eskinder Nega, Reeyot Alemu and Woubshet Taye. What the hell is he doing here?!?”

Zenawi var chokeret, forvirret, målløs og fuldstændig disorienteret. Det var som om 90 millioner etiopere havde stillet sig op og med en anklagende finger peget på ham, og samstemmende råbt; “Meles Zenawi! Du er en diktator!…” I det øjeblik  forstod Abebe på herlig vis den sande mening bag ordene på hans undertitel på addisvoice.com; “En stemme for de stemmeløse.” Ironisk nok, gjorde stemmen for de stemmeløse, manden der har gjort millioner stumme, mundlam!

Hans [Zenawis] ansigtsudtryk var total vantro. “Er det Abebe Gellaw? Det kan det ikke være! Jeg har ham fanget i Kalitifængslet sammen med Eskinder Nega, Reeyot Alemu og  Woubshet Taye. Hvad fa… sker der her?!?”

Hallelujah Lulie mener ikke journalister burde være aktivister da deres professionelle integritet vil blive skadet:

Objectivity is not equivalent to neutrality. I understand the critique on objective reporting supporting the status quo. However patriotic and advocacy journalism is a very bad trend as well. Objectivity should not be about turning a blind eye to injustice and pretending to treat the oppressor and the oppresee in an equal manner. I understand the frustration that pushed Abebe to do what he did,but any effort to rationalize the act from a journalistic perspective is being hypocritical and bending and manipulating the rules and principles we claim to promote, to fit our own political objectives. Supporting the ‘Journalist’ Abebe shouting on Meles, and the Journalistic explanation to it make it look professional make me ask if it is wrong to question and examine the professionalism and accuracy of journalists in authoritarian regimes? How can a so called ‘neutral’ or ‘uninformed’ audience can trust anything Abebe or his alikes reports about Ethiopia? We should be able to look further than events and sensational reactions and worry about the creating a culture and laying a sensible foundation.

Objektivitet er ikke det samme som neutralitet. Jeg forstår kritikken af objektiv rapportering der støtter status quo. Patriotisk og partisk journalistik er dog også en dårlig tendens. Objektivitet burde ikke være at vende det blinde øje til uretfærdighed og at lade som om man behandler undertrykkeren og de undertrykte ens. Jeg forstår frustrationen der fik Abebe til at handle som han gjorde, men ethvert forsøg på at rationalisere handlingen fra et journalistisk synspunkt er hyklerisk. Det samme er det at bøje og manipulere reglerne og principperne, vi hævder at promovere for at tilpasse dem vore egne politiske mål. At støtte “journalisten” Abebe i at råbe af Meles og den journalistiske forklaring på det for at få det til at fremstå som professionelt, får mig til at undre mig over hvorvidt det er forkert at stille spørgsmålstegn ved og undersøge journalisters professionalisme og nøjagtighed i autoritære regimer? Hvordan kan et såkaldt “neutralt” eller “uoplyst” publikum stole på den måde Abebe, eller andre som ham,  rapporter om Etiopien? Vi burde være i stand til at se længere end begivenheder og sensationelle reaktioner og bekymre os om at skabe en kultur og lægge et fornuftigt fundament.

Abiye er uenig:

Journalists are supposed to be the purveyors of accurate information and whether overt and vocal opposition to a group might impair this task can be a reasonable topic of debate. But this debate about the boundaries of good journalism – that is, the impartial investigation of the truth – starts with an assumption that the space for good journalism exists. It is a second-order debate. In dictatorships, the assumption has no validity. Journalism in such system is an elaborate con-game that is played to justify a rigged result. Without a reasonable degree of freedom of expression and information, rules and practices against censorship, and a friendly space for journalists, impartial investigation of the truth is impossible. This poses a fundamental either/or question for those who want to practice good journalism: would they go on carrying out their task as if there were a space for their work(which is false) or would they fight to change the space(which demands a serious degree of political activism)? For me, the answer is so obvious. Anti-regime political activism by journalists in dictatorship is what they do to make good journalism possible.

Det er meningen journalister skal levere nøjagtig information, og om denne opgave måske forringes af åbenlys og højlydt modstand mod en gruppe, er et rimeligt debatemne. Men denne debat omkring grænserne for god journalistik, altså om den upartiske undersøgelse af sandheden, starter med  antagelsen om, at der er plads til god journalistik. Det er en  andenrangsdebat. Antagelsen er ikke gyldig i diktaturer. Journalistikken i et sådan system er spil for galleriet for at retfærdiggøre et manipuleret resultat.  Uden en fornuftig grad af ytringsfrihed og information, regler og praksis imod censur og et venligt rum for journalister, er en upartisk undersøgelse af sandheden umulig. Dette rejser et grundlæggende enten/eller-spørgsmål for de, der ønsker at praktisere god journalistik: ville de fortsætte med at udføre deres opgave, hvis der var rum til deres arbejde (hvilket er falsk) eller ville de kæmpe for at ændre det rum (hvilket kræver en seriøs mængde politisk aktivisme)? For mig er svaret åbenlyst. For journalister er anti-regime, politisk aktivisme i diktaturer hvad de gør for at gøre god journalistik muligt.

Den etiopiske regering, under ledelse af premierminister Meles Zenawi, bliver konstant fordømt hjemme og i udlandet for dens uacceptable behandling af journalister. Endalk belyser her etiopiske journalisters situation.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.