- Global Voices på dansk - https://da.globalvoices.org -

Bangladesh: Fordrivelsen af beboerne i Dhakas slumkvarterer kan ende i en humanitær katastrofe

Kategorier: Sydasien, Bangladesh, Borgermedier, Humanitær Respons, Katastrofe, Menneskerettigheder, Protester, Regering

[Alle links i dette indlæg er på engelsk, medmindre andet er angivet]

Onsdag den 4. april 2012 blev beboere i slumkvarteret Karail, der er et af de største i Bangladesh’ hovedstad Dhaka, fordrevet fra deres hjem af lokale myndigheder. Det skete for at rydde Gulshan Lake, et område hvor nogle af byens fattigste indbyggere har taget permanent ophold. Fordrivelsen blev varslet til beboerne ved hjælp af mikrofonopråb i kvarteret dagen før, men mange af beboerne mindes ikke at have hørt den. Tusindvis af bolig- og butikskonstruktioner blev revet ned fra den ene dag til den anden på det 324 kvadratmeter store landområde som BTCL, et regeringsejet telekommunikationsselskab, råder over i Karail og i flere andre slumkvarterer i Dhaka. En af slumkvarterets beboere meddeler, at hendes 4-årige datter har været savnet [1], lige siden bulldozerne startede med at lægge bosættelserne ned.

Bloggen, The Incremental House, [2] har i et indlæg beskrevet situationen således:

The entire settlement is resistance. It is on someone else’s land. Morphologically, it couldn’t be any more different than the surrounding wealthy estates of Gulshan and Banani. The water bounds is. The inhabitants have set up full formal transportation networks of boats to ferry people to and from their jobs.

[..] It is pretty clearly planned, does that make it a space of resistance? Where does it gets it water and electricity from? The boats scrape the water pipes floating in the water. The pipes tap into the main lines in Banani. Someone is controlling it. Electricity is strung over the water, again tapped into the main line.

Hele bosættelsen er en protest. Det er på nogle andres land. Morfologisk set kunne den ikke være meget mere anderledes end de mondæne kvarterer i Gulshan og Banani, der omgiver den. Det er vandgrænserne. Indbyggerne har skabt et fuldt fungerende netværk af rutebåde, der bringer dem til og fra arbejde.

[..] Det er en rimelig gennemtænkt løsning, men er det en del af selve protesten? Hvorfra stammer vand og strømforsyning? Bådene skraber mod vandrør under overfladen. Vandrørene er forbundet til hovedvandrør, som forsyner Banani med vand. Nogen kontrollerer det. Strømmen ledes over vandet, og er også forbundet til hovedforsyningen af strøm.

Her er et kort videoklip (uploadet af lizscarff [3]), der viser glimt af samspillet mellem de velhavende og de fattige i Karail.

Jeg har skrevet et indlæg [4] om årsagen til fordrivelsen på min egen Bangla Blog [bn]:

গত বছর ২০শে সেপ্টেম্বর রাজউক এরকম স্বল্প নোটিসে আরেকটি উচ্ছেদ অভিযান চালায় সেখানে। পুলিশ আর পাড়ার মাস্তানদের দ্বারা ১২০টিরও বেশী পরিবার উচ্ছেদ করা হলেও পরে তারা আবার এসে বাসা করে। গত ২০০৮ সালে প্রথম পিডাব্লিউডি উচ্ছেদের নোটিশ পাঠালে আইন ও শালিস কেন্দ্র পুনর্বাসন ছাড়া উচ্ছেদ মানবাধিকার লঙ্ঘন এই বলে হাইকোর্টে একটি স্টে অর্ডার নেয়। সেই মামলার বিভিন্ন শুনানীতে পুনর্বাসনের কথা বলা হয় তবে গত জানুয়ারীতে হাইকোর্ট সরকারকে আদেশ দেয় দুই মাসের মধ্যে এই বেদখলকৃত জমি উদ্ধার করতে – তবে সেখানে পুনর্বাসনের কোন কথা বলা হয় নি।

Den 20. september 2011 foretog boligforeningen RAJUK en fordrivelse af et slumkvarter med kort tids varsel. 120 familier blev tvunget ud på gaden, hvorpå politi og lokale bander ødelagde deres hjem. Alligevel forblev familierne i området. Beboerne var blevet orienteret om fordrivelsen i form af et brev fra PWD, et offentligt kontor tilbage i 2008. Det lykkedes for Ain O Shalish Kendro, en non-profit organisation, som førte beboernes sag, at overbevise en dommer om, at en fordrivelse uden en egentlig mulighed for at flytte et andet sted hen stred imod menneskerettighederne. Under retssagen undersøgte man mulighederne for forflytning, men i januar sidste år valgte retten at beordre slumkvartererne ryddet for indbyggere og støttede dermed ejerne af jorden (staten) – al snak om forflytning af de nuværende beboere forstummede.

করাইল এলাকার এইসব ভূমিহীন বস্তিবাসীর ৩০ ভাগ দিনমুজুর, ২০% রিক্সা-ভ্যান চালায়, ১৮% গার্মেন্টস কর্মী ও ১২% ছোট ব্যবসা করে [5]। তাদের মাসিক আয় ২৫০০-৪৫০০ টাকা এবং স্থানীয় মান্তানদের ৮০ স্কয়ার ফিটের ঘর ভাড়া দিতে হয় ৮০০-১২০০ টাকা।

Mere end 30 procent af beboerne [5] i Karails slumkvarter er løsarbejdere. 20 procent trækker rickshaw og anden last. 18 procent producerer tøj, mens 12 procent lever af deres små forretninger. En gennemsnitlig familie tjener blot BD Taka 2,500-Tk 4,500 ($30-$52) om måneden, og de må betale lokale indflydelsesrige BS Taka 800 – 1200 ($10-$14) om måneden i husleje for en 7,5 kvadratmeter ulovlig bebyggelse.
[6]

Indbyggerne i 'Karails slumkvarter' laver en menneskekæde for at demonstrere imod fordrivelserne og for at ytre deres behov. Billede er taget af Firoz Ahmed. Copyright Demotix (18/2/2012)

Julkarnain [7] spørger herunder, om fordrivelsen bør finde sted uden en egentlig forflytning af beboerne [bn]:

আমাদের মানবিক বিবেচনা কী দিন দিন হারিয়ে যাচ্ছে? নাকি বিবেচনার গলা টিপে রোবোটিক হয়ে উঠছি প্রতিনিয়ত আমরা? এমনিতেই শহরে প্রচুর ভাসমান লোক এখানে সেখানে বসবাস করে। তার সাথে যদি এরা যুক্ত হয় তাহলে শহরের না কোনও সৌন্দর্য বর্ধন হবে না আইন-শৃংখলা পরিস্থিতির কোনও উন্নয়ন সাধন হবে।

Er vi ved at miste vores medmenneskelighed? Er vi ved at kvæles i vores iver for at tage hensyn, og opfører vi os som robotter? Byen er fyldt med landløse fattige. Hvis disse mennesker bliver kastet ud i hjemløshed, så vil det ikke forskønne byen, men blot forstyrre lov og orden.

Beboerne i slumkvartererne demonstrerede imod fordrivelsen ved at danne en menneskekæde, der forhindrede trafikken i at passere igennem byen. Det skabte kaos på vejene. Onsdag opstod der en tre-timer lang trafikprop ved Gulshan Mohakhali link road, som forsinkede trafikken [8] på vejene i det meste af hovedstaden.

Brugere på Twitter udtrykte deres holdning til sagen.

@nhasan89 [9]: I dag vil blive husket som en mørk dag i vores historie. Folk er presset til det yderste.  #karail #freebangladesh

@EEP_shiree [10]: En ulykkelig fordrivelse i slumkvarteret Karail den 4. april kostede knap 45,000 huse … Hvad kan vi gøre for disse ekstremt fattige byfolk?

@KorviRakshand [11]: I dette øjeblik er tusindvis af mennesker blevet frataget deres hjem i slumkvarteret Karail nær Banani Lake.  http://t.co/LpeAmBnk [12]

[13]

De fordrevne indbyggere fra slumkvarteret Karail har taget midlertidig ophold ved T&T Colonys grund i Gulshan. Billede taget af Firoz Ahmed (Copyright Demotix 5/4/2012)

@shahanasiddiqui [14]: Det er helt utroligt mørkt udenfor – #kaalboishakhi – sommer-storm. Er meget bekymret for #karail folket, som lever uden tag over hovedet.

@mehrabsaurav [15]: Jeg ligger i sengen og tænker på de hjemløse, der er fordrevet fra slumkvarteret Karail. Jeg føler mig hjælpeløs. Jeg kunne intet gøre.  #Dhaka

@shahanasiddiqui [16]: Hej allesammen, @JAAGOFoundation [17] er ved at skaffe mad til de fordrevne fra #karail. Hjælp til uddeling af mad søges. Vær sød at komme ved middagstid til TNT field.

@JAAGOFoundation [18]: I løbet af de sidste 36 timer har vi uddelt mad til ofrene af nedrivningen af slumkvarteret Karail fra en lille… http://t.co/NarANbkC

Et kraftigt regnskyl om fredagen forværrede situationen [19] for de fordrevne slumkvarters-beboere.