Indien: Den sidste håndskrevne avis i verden

[Alle links i dette indlæg er på engelsk]

De første former for aviser var håndskrevne, og nu er ‘The Musalman‘ sandsynligvis den sidste håndskrevne avis i verden. Denne avis på urdu blev etableret i 1927 af Chenab Syed Asmadullah Sahi og er blevet trykt dagligt i Chennai i Indien lige siden.

Nu bliver den drevet af Syed Asmadullah's barnebarn, og seks dygtige kaligrafer arbejder på denne firesiders avis hver dag. Med et oplag på ca. 23.000 dækker avisen nyheder på urdu over et vidt spektrum, der inkluderer politik, kultur og sport.

Med de senere teknologiske fremskridt, hvor papiraviser er ved at uddø, fordi folk læser dem online, finder man sjældent så personligt et aftryk. Prisen på avisen er 75 Paise (ca. 2 US cents).

Kontorets skilt. Screenshot fra videoen 'The Musalman'

Kontorets skilt. Screenshot fra videoen ‘The Musalman’

MadanMohan Tarun rapporterer:

Presently it is edited by Mr. Syed Arifullah. He took over the charge after his father died. His father ran this paper for 40 years. It was founded by his grandfather in 1927. This paper has maintained its original look and had not compromised with the Urdu computer font. [..]

Preparation of its every page takes about three hours. After the news is received in English from its part time reporters, it is translated into Urdu and Katibs – writers, dedicated to the ancient art of Urdu calligraphy, pen – down the whole story on paper. After that negative copy of the entire hand –written paper is prepared and pressed on printing plates.

For øjeblikket bliver den redigeret af Hr. Syed Arifullah. Han overtog ledelsen, efter hans far døde. Hans far drev avisen i 40 år. Den blev stiftet af hans bedstefar i 1927. Denne avis har bevaret det originale udseende og er ikke gået på kompromis med urdu computerskrifttypen. [..]

Forberedelse af hver af dens sider tager tre timer. Efter at nyhederne bliver modtaget på engelsk fra avisens deltidsrapportere, bliver de oversat til urdu, og katib'erne – skrivere, der er dedikeret til den ældgamle urdu kalligrafkunst – skriver hele historien ned på papir. Derefter bliver et negativkopi af hele den håndskrevne avis forberedt og trykt på trykplader.

Afsar Shaheen kommenterer på et indlæg af Luthfispace og forklarer, hvorfor litografi stadig bliver taget i brug:

Urdu type setting was very difficult; also, typeset work looked ugly in comparison to handwritten work. Therefore, Urdu resorted to lithography while other languages adopted typeset.

With the advent of computer, Urdu writing got great boost. It allowed calligraphic writing without the problems of lithography. Yet, a book or newspaper written by a good katib and properly lithographed is very pleasing and beautiful; computer written Urdu is no match.

Urdu [computer]skrifttypen var meget svær; skrifttypesættet så også grimt ud i forhold til det håndskrevne. Derfor greb urdu til litografi, mens andre sprog optog [computer]skrifttyper.

Med computerens fremkomst fik urduskrift et stort løft. Det gjorde kaligrafiskrift muligt uden litografiens problemer. Dog er en bog eller avis skrevet af en god katib og ordentligt litograferet stadig meget tiltalende og smuk; det kan computerskrevet urdu ikke måle sig med.

Se denne video instrueret af Ishani K. Dutta – produceret og uploaded på YouTube af public diplomacy afdelingen i Indiens Udenrigsministerium:

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.