Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

Guatemala: Tidligere diktator Efraín Rios Montt udspurgt om folkedrab

Alle links i dette indlæg er på engelsk, medmindre andet er angivet

Menneskerettighedsforkæmpere frygtede, at den tidligere general Otto Perez Molinas valgsejr ved præsidentvalget ville have negative konsekvenser for retsopgøret i Guatemala. Dog udspillede der sig i sidste uge to skelsættende begivenheder som tydeligt viser, at Guatemalas skrøbelige demokrati er blevet stærkere.

Den 26. januar godkendte Guatemalas kongres Den Internationale Strafferetsdomstols Rom-statut, som giver den internationale domstol mulighed for at retsforfølge enhver der ikke overholder menneskerettighederne i tilfælde af, at Guatemala undlader at gøre det; samme dag, efter års beskyttelse af parlamentarisk immunitet, blev tidligere regerende præsident Efraín Rios Montt udspurgt om hans medvirken i folkedrabet på 1,700 Maya indianere i perioden 1982-1983 under Guatemalas 36 år lange borgerkrig (1960-1996).

Dreng står foran navnene på ofrene fra folkemordet. Billede af Renata Avila under Attribution 2.0 Generic (CC BY 2.0) Creative Commons license

På bloggen SALTLaw i et indlæg der kaldes “A good dawn for justice in Guatemala” [et godt daggry for retfærdighed i Guatemala], skriver Raquel Aldana om betydningen af, at Rios Montt står over for en retssag anklaget for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden:

I dag var en historisk dag for Guatemala. For få timer siden, efter en lang dag med hektiske høringer, åbnede en Guatemalansk domstol en kriminalsag for folkedrab mod den nu pensionerede militærgeneral Efraín Ríos Montt og krævede ham sat i husarrest. Den nu 85-årige pensionerede general står derved over for en retssag anklaget for, at være ansvarlig for et hundrede massakrer, som kostede et tusinde syv hundrede og en og halvfjers mennesker livet. Ríos Montt, som indtil for nylig nød immunitet efter at have tilbragt næsten to årtier som kongresmedlem i Guatemala, var siddende præsident under de mest brutale 17 måneder af den 36 år lange borgerkrig, mellem 1982 og 1983.

Hun fortsætter sin rapportering fra Ríos Montts fremtræden i retten:

Da han blev spurgt i retten i dag, om han forstod anklagerne som han stod overfor, svarede Ríos Montt ind i mikrofonen “jeg forstår udmærket”. Derefter, i stedet for formelt at erklære sig skyldig eller ikke skyldig, foretrak han ikke at udtale sig. Udenfor retsbygningen skrev guatemalanske indianere ikke mere straffrihed  med røde rosenblade. Samtidig, godkendte Guatemalas kongress den Internationale Strafferetsdomstols Rom-Statut.

På  bloggen for Rådet for Udenrigsanliggender udligger Natalie Kitroeff Ríos Montt´s forsvar.

Ríos Montt har gjort sit forsvar ganske klart. Gennem den seneste måned har han gentagende gange udtalt, at han ikke kan anklages for krænkelser af menneskerettighederne, da han som landets politiske leder ikke havde ansvaret for militærets operationer på landjorden. Hans advokat har gentaget disse påstande og udtalte for nyligt til pressen, “Vi er sikre på at der ikke kan pålægges noget ansvar, da han aldrig var på slagmarken.”

Hun forklarer videre:

Denne strategi er en radikal ny tilgang i Guatemalansk kontekst. Indtil nu, har militæret konsekvent benægtet at folkemordet var en del af borgerkrigen. Selv den siddende præsident Otto Pérez Molina har udtalt, at han ikke tror på resultaterne af FN´s sandhedskommission [es], og at han kan “bevise at et [folkemord] ikke fandt sted,” under konflikten. Ríos Montt derimod, argumenterer ikke imod at disse grusomheder fandt sted, men for at han ikke er skyldig i dem.

Imens dette endnu ikke leder til en åben anerkendelse af folkedrabet, så tyder det på, at tingene har ændret sig (om end en lille smule) siden Foreningen for Retfærdighed og Forsoning (Association for Justice and Reconciliation, ARJ) første gang tiltalte Ríos Montt i 1999. Fundet af massegrave af den Guatemalanske Stiftelse for Retmedicinsk  Antropologi (the Forensic Anthropology Foundation of Guatemala (FAFG) og ofrenes utrættelige arbejde i et forsøg på at fremtvinge en retssag – som endelig betød at fire ex-soldater blev kendt skyldige i år – har gjort det uholdbart for militæret at benægte folkedrabet direkte, i det mindste i en retsal.

"Eftersøgt. Mejia Victores og Rios Mont for folkemord." Graffiti i Guatemala City. Billede af The Advocacy Project under Attribution-NoDerivs 2.0 Generic (CC BY-ND 2.0) Creative Commons license

På bloggen Lawyers, Guns and Money, ser Erik Loomis på, hvad retsagen mod Ríos Montt vil betyde for dagens Guatemala

Guatemala ser i dag frem mod en ny periode med ustabilitet grundet at narkobander fra Mexico og El Salvador har udvidet deres territorium til Guatemala, da det er et praktisk stop på stoffernes vej mod USA. Mens folk for 30 år siden ønskede politiet opløst på grund af dets skræmmende undertrykkelse, så sætter folk i dag deres lid til, at politiet er hvad der skal til for at stoppe en ny bølge af ekstrem vold. At tvinge Ríos Montt for retten for hans forbrydelser vil ikke løse nogen af Guatemalas enorme problemer, men i det mindste er der en chance for, at det tvinger forsvarere af vold til at tænke en ekstra gang over deres handlinger.

Mike, i Central American Politics, rapporterer at Rios Montt blev ydet kaution og vil forblive i husarrest under retsagen. Mike tilføjer:

En kæmpe sejr for folket i Guatemala og en fortsættelse af, hvad jeg tror er et temmelig bemærkelsesværdigt år for menneskerettigheders fremgang i regionen.

Disse to begivenheder viser, at ved ikke at vende det blinde øje til fortiden og de forfærdelige grusomheder der blev begået under landets borgerkrig, gør Guatemala sit for at blive et land, hvor internationale menneskerettighedsstandarder bliver respekteret og håndhævet. Det faktum, at præsident Otto Perez Molina, en tidligere general af hæren, ikke har blandet sig i sagen samt støttede underskrivelsen af Rom-Statutten, giver Guatemala håb om, at retfærdigheden i nær fremtid vil ske fyldest tidligere – før den kriminelle er død eller for gammel eller syg til at stilles for en dommer.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.