Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

Peru: Konflikt om mineprojektet “Conga” i Cajamarca-regionen

(Alle links i dette indlæg er på spansk)

I den peruanske Cajamarca-region fortsætter de folkelige protester mod det udskældte minedriftsprojekt Conga, selvom det ansvarlige mineselskab for nylig meddelte, at man ville suspendere arbejdet i området. Bønderne og de øvrige demonstranter forlanger projektet definitivt droppet, en regional generalstrejke opretholdes, og det forlyder, at man planlægger en landsdækkende protestmarch (Marcha Nacional por el Agua) til landets hovedstad, Lima.

Protesterne bunder i frygten for, at mineprojektet vil gøre uoprettelig skade på det lokale økosystem, herunder omkring tyve laguner, som udgør den primære vandforsyning til de omkringliggende agerbrug og landsbyer. Flere af disse søer vil udtørre fuldstændigt som følge af minedriften. I en rapport om de miljømæssige konsekvenser lægges der op til, at der skal udgraves kunstige reservoirer som erstatning for søerne, et forslag som ikke har vundet genklang hos lokalbefolkningen. Efterfølgende kom det frem, at det peruanske Miljøministerium i en udmelding “ubestrideligt modsiger Ministeriet for Energi og Minedrift, […] som erklærer […] at miljøundersøgelsen ‘er korrekt og nyder Miljøministeriets støtte’.” Et af de punkter i Miljøministeriets udmelding som især vakte vrede hos befolkningen, var følgende:

• El informe revela que de las cuatro lagunas que se proyecta desaparecer, solo dos, Perol y Mala serán vaciadas para extraer el oro. Las otras dos, Azul y Chica, “serán vaciadas y utilizadas como depósitos de desmontes” [sic]. Es decir, que se secará dos lagunas para acumular desmonte sobre sus lechos.

• Rapporten afslører, at ud af de fire laguner, som man forventer vil forsvinde, vil kun to, El Perol og Mala, blive tømt for at udvinde guld. De øvrige to, Azul og Chica, “skal tømmes og bruges som depoter til den afgravede jord”. Det vil sige, at to af søerne skal udtørres for så atter at blive fyldt med jord fra minedriften.

Alt imens begrænser de landsdækkende medier sig til at vise klip fra demonstrationerne, gengive udtalelser fra regeringens embedsmænd og ansatte ved mineselskabet samt bringe politiske analyser udarbejdet i Lima. Flere af sidstnævnte går tydeligvis ind for minedriften. Det er sparsomt hvad den almindelige borger hører fra eller ved om Cajamarcas lokalbefolkning. Imidlertid skyldes det ikke at kilderne herfra mangler.

Luftfoto af lagunaen El Perol. Billede fra Perus Miljøministeriums Flickr-konto (CC BY-NC-ND 2.0)

Fra Celendín, en by i Cajamarca-regionen, sender den lokale radiokanal Dj Radio 98.3 FM daglige nyheds- og musikprogrammer via deres blog, hvor man også finder noter som denne: Celendinos Opinan en Redes Sociales Sobre Paro Regional (Celendíns indbyggere diskuterer generalstrejken på de sociale netværk). Også Radio Coremarca streamer deres programflade på nettet og kommenterer på den aktuelle situation i Cajamarca. Her bemærkes således en udmelding fra Cajamarcas regionale præsident, som agter at erklære Conga-projektet for uholdbart.

Endnu mindre udbredt er de blogs som opdateres fra Cajamarca-regionen. Det er ikke mange af disse som udelukkende behandler dette emne, men de holder dog underretningen gående. Et eksempel er bloggeren Andres A. Caballeros, der på “El Maletero” “Red Verde Cajamarca” udgiver fotos og notitser og – som i følgende indlæg – deler sine oplevelser af slagets gang:

Al enterarse de un spot publicitario a favor de la minería por parte del Monseñor Bambarén, la comunidad católica especialmente la franciscana no tardó en responder con dos mensajes que le dejan fuera de piso a Bambarén, “El Agua es Vida, NO A CONGA”, “Defendamos a la hermana Madre Tierra”, con eso le dicen a Bambarén que es cierto que el agua es un don de Dios y nos la dio para cuidarla no para desaparecerla o contaminarla.

Det katolske samfund, og især den franciskanske del, var ikke længe om at svare igen på et reklamespot for minedriften fra Monseñor Bambarén. Med to budskaber lader de ikke Bambarén få et ben til jorden: “Vand er liv, NEJ TIL CONGA-PROJEKTET”, “Vi forsvarer vores søster, Moder Jord”. Med dette slår de fast over for Bambarén, at vand er en Guds gave, som han gav os til at vogte over, ikke til at bruge op eller forurene.

En anden blog fra Cajamarca, er Chungo y Batán, som også benævnes “Revista del distrito de Sucre antes Huauco” (“Lokalblad for distriktet Sucre, tidligere Huauco”). Her finder man en samling informationer fra andre kilder, deriblandt forskellige organisationer, foruden indlæg som dette af civilingeniøren Silva Urquía:

El conflicto por CONGA es aleccionador, porque en corto tiempo tomó dimensión nacional y mundial; pero con la balanza inclinada a favor de los que defienden el agua y la vida. En tal sentido, si las negociaciones en un conflicto se dan en función a intereses de las partes y no en función a sus posiciones. ¿Qué negociación puede haber entre un gobierno que dijo: “¡Conga va sí o sí!”, y un pueblo que mantiene su posición resumida en la consiga: “¡CONGA NO VA!”?

Aquí YANACOCHA SRL ha cometido y comete impunemente horrendos crímenes ecológicos: Liquidación lagunas (Yanacocha, Maquimaqui, Corazón, Pato, San José), muerte del río grande y muchos manantiales, desaparición de flora y fauna, envenenamiento masivo de pobladores (Derrame de mercurio en Choropampa), contaminación de suelo, aire y agua, proliferación de enfermedades gastrointestinales, etc. Cajamarca protesta por lo que le pasó, y con razón;

Vi kan lære noget af CONGA-konflikten, for mens den på kort tid har nået både nationale og verdensomspændende højder, så vægtes de som forsvarer vand og liv dog stadig højest. Set i det lys, må man spørge: Hvis forhandlinger omkring en konflikt defineres i henhold til parternes interesse og ikke ud fra deres position, hvilke forhandlinger kan der så være mellem en regering som har sagt: “Conga må og skal gennemføres!”, og en befolkning som fastholder en position der kan koges ned til “CONGA SKAL AFBLÆSES!”?

Her har YANACOCHA SRL [mineselskabet, red.] begået – og fortsætter ustraffet med at begå – forfærdelige økologiske forbrydelser: Udtømning af laguner (Yanacocha, Maquimaqui, Corazón, Pato, San José), aflivning af Río Grande samt mange af dennes kildeudspring, udryddelse af flora og fauna, massiv forgiftning af lokalbefolkningen (lækage af mercurium i Choropampa-floden), forurening af undergrunden, luften og vandet, udbredelse af mavetarm-sygdomme etc. Cajamarca protesterer mod det som sker, og med god grund.

På bloggen Frente de Defensa Ambiental de Cajamarca (Cajamarcas Miljøforkæmpere) behandles miljørelaterede emner, og relevant aktuel information suppleres med subjektive indlæg som dette af Mario Estrada Pérez:

La amenaza que se cierne sobre las provincias de Hualgayoc -mi provincia-, Cajamarca y Celendín, de seguir adelante el proyecto minero de la empresa Yanacocha en la Conga, está llevando a la población, como siempre, a ubicarse en dos bandos irreconciliables: Los promina que en su mayoría son anónimos -¡cuándo no!-, y los antimina que actuamos con la cara al sol y sin avergonzarnos. Esto ha sido, es y seguirá siendo así por los siglos de los siglos. En otras palabras: Unos, los que se ubican del lado del capitalista, del poderoso y los otros, del lado de nuestros propios intereses, los intereses del pueblo llano. Unos, que pelean “por unos cuántos dólares más” a sabiendas de que la parte del león, lo lleva la Newmont y sus asociados y otros, los que defendemos el agua, el medio ambiente, es decir, ¡defendemos la Vida, la Naturaleza! Así están las cosas a grandes rasgos.

De overhængende farer ved at fortsætte Yanacochas Conga-projekt i provinserne Hualgayoc (min egen provins), Cajamarca og Celendín, fører som altid til adskillelsen af befolkningen i to uforenelige lejre: De som støtter op om minen – de er (som altid!) i reglen anonyme – og de som, med oprejst pande og uden at skamme sig, erklærer sig som modstandere af minen. Sådan har det været i århundreder, og sådan vil det fortsat være i århundreder fremover. Med andre ord er der én gruppe som befinder sig på de magtfulde kapitalisters side, og en anden som støtter op om vores, det samlede folks, interesser. Nogle slås “for et bundt dollar-sedler mere” vel vidende at pars leonina går til Newmont og deres allierede, og andre forsvarer vandet, miljøet, det vil sige, vi forsvarer livet, naturen! Sådan er tingenes tilstand, groft set.

På bloggene Mi mina corrupta (min korrupte mine)Celendín Libre (Befri Celendín) finder man indhold af lignende art, især i form af fotos og grafik såsom denne illustration, der har cirkuleret en del på internettet de sidste dage.

En anden blog der beskriver begivenhederne i Cajamarca på en visuel måde, er kommentatoren José Novoas El Moscón. Han fortæller om militærets seneste omrokeringer i området:

Cuatro batallones del Ejército peruano se dirigieron del aeropuerto de Cajamarca al cuartel Zepita de Baños del Inca. […] La actitud del Ejecutivo, al parecer, es solucionar el problema de Conga a punto de balas. Este blog captó en exclusivo el desplazamiento de los soldadados [sic] del Ejército. Se van al asalto no contra el enemigo, sino contra el pueblo Cajamarquino que lucha por sus aguas que pretende destruir una empresa minera llamada Yanacocha.

Fire bataljoner fra det peruanske militær begav sig fra lufthavnen i Cajamarca til distriktet Zepita de Baños del Inca. […] Tilsyneladende er Hæren indstillet på at Conga-problematikken kan løses med krudt og kugler. Denne blog fangede eksklusive billeder af soldaternes indrykning. De er ikke på vej i kamp mod fjenden, men snarere mod Cajamarcas civilbefolkning, der kæmper for den vandforsyning, som mineselskabet Yanacocha forsøger at ødelægge.

Også på bloggen Radio Alfil rapporteres der jævnligt om begivenhederne i Cajamarca. I et indlæg stilles dette spørgsmål: Hvorfor ikke erklære El Perol-lagunen en del af menneskehedens naturarv?

A estas alturas, la laguna El Perol, ubicada dentro de la concesión minera del Proyecto minero Conga, de Yanacocha, se está convirtiendo en un icono de la resistencia social y ecológica en el Perú y el mundo, en buena cuenta por la solidaridad y la velocidad con que la información llega a todas partes.

¿Cuándo un cerro se convierte en un Apu, y cuándo una laguna se convierte en una Cocha? Cuando los habitantes que han convivido con esa naturaleza lo deciden. ¿Alguien se atrevería a secar o “trasvasar” el lago Titicaca o el río Amazonas? Claro que no. Quizá tengan serios problemas de contaminación y deforestación por actividades humanas, pero igual siguen siendo entidades intangibles, por su importancia para las sociedades que las rodean.

Som det ser ud nu, er El Perol-lagunen – som hører under Yanacochas bevilling til Conga-projektet – blevet til et ikon for den sociale og økologiske bevægelse i Peru såvel som i verden, takket være en stor grad af solidaritet samt den hastighed hvormed informationen er nået frem til alle afkroge.

Hvornår bliver et bjerg til en Apu og en sø til en Cocha [helligdomme ifølge andinsk tradition]? Når de som har levet i pagt med denne natur, bestemmer det. Ville nogen driste sig til at lade Titicaca-søen eller Amazonas-floden udtørre eller “omhælde”? Selvfølgelig ikke. Muligvis kæmper man også her med alvorlige problemer i form af forurening og afskovning som følge af menneskelig indgriben, men de er stadig urørlige størrelser i kraft af deres betydning for de samfund som omgiver dem.

På Facebook finder man forskellige sider både til støtte for og imod Conga-projektet og minedrift generelt set. Nej til Conga er en gruppe som pt. tæller 10.111 medlemmer, mens Ja til Conga er en profil med 74 venner; et lignende tilfælde er siden Ja til Goyo (med reference til Cajamarcas regionale præsident, Gregorio Santos), som er oppe på 69 “likes”. På Foros Perú er en af de mest kommenterede tråde der berører emnet, følgende: “Yanacocha suspenderer mineprojektet Conga (i sidste øjeblik).”

Som nævnt i begyndelsen af denne artikel har den sociale opstand endnu ikke antaget nogen radikal form, men kravet om en absolut annullering af projektet opretholdes. En gruppe kongresmedlemmer fra det regerende parti har endda anbefalet en tilbagetrækning af både Yanacochas tilbageværende maskinel i området samt af de fremrykkede politistyrker.

På den anden side kan det ikke afvises at annulleringen af Conga-projektet, som er vurderet til en værdi af $US 4,8 mia., ville kunne få negative følger, når man tager med i beregningen, at investeringerne for den samlede minesektor tilsvarer $US 45 mia. for den kommende tiårsperiode. I Cajamarca-regionen bemærker man allerede de økonomiske tab som følge af strejken, hvilket dagligt udgør omkring 11 mio. peruanske soles i transportsektoren og 3 mio. soles i turistsektoren. Ikke desto mindre er reaktionerne fra finansverdenen forsigtige, ligesom den amerikanske ambassadør i Peru fastslår at investorerne ikke er bekymrede over den stagnerede situation.

Det er i denne sammenhæng at stemmer fra den modsatte politiske fløj nu forlanger en front til beskyttelse af det demokratiske styre, ment som en støtte til præsident Humala mod “venstreradikalismen”, alt imens andre analytikere hævder at regeringen kan regne med et pusterum hen under julen.

Indlægget dateret 2. december 2001 stammer oprindeligt fra Juan Arellanos personlige blog.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.