Kan du se alle de sprog deroppe? Vi oversætter Global Voices-historier for at gøre verdens borgermedier tilgængelige for alle.

Lære mere om Lingua oversættelse  »

Peruansk Amazonas: Problemerne omkring en naturskat

Den 11. november 2011 stod det klart, at regnskoven i Amazonas foreløbigt står til at blive udnævnt [en] som én af verdens nye syv naturskatte af foreningen New 7 Wonders. Indbyggere fra den peruanske Loreto-region, og især dem fra den regionale hovedstad Iquitos, fejrede denne erklæring. Den regionale præsident, Yvan Vásquez, kastede sig sågar i Nanay-floden [es] (ikke Amazonas-floden) som en hyldest til begivenheden. Ikke desto mindre vil den endelige bekræftelse ikke gå igennem før 2012 [es].

Det bemærkes i høj grad, at denne udnævnelse vil komme Loreto-regionen og Iquitos til gode, idet turismen vil øges med et positivt socialt og økonomisk aftryk til følge; men er man i området virkelig parat til dette? De regionale og lokale autoriteter påstår, at man arbejder på sagen [es – begge links].

Især byen Iquitos lanceres som en turistattraktion, men der arbejdes ikke for, at den for alvor bliver det. Byens attraktive og maleriske kvarterer fremstår i dårlig stand for det fremmede øje, kriminalitetsraten er højere her end i resten af byen, og derudover mangler de elementer som skal få de besøgende til at blive der. Mange er også bekymrede for byens rygte som hjemsted for seksuel virksomhed [es].

Dertil kommer at Iquitos står over for et problem i form af trafikalt kaos og ødelagte veje, især fordi visse kloakanlæg blot står halvfærdige hen. Der rapporteres jævnligt om overfald på fartøjer i Amazonasfloden, for ikke at nævne overfald på turister i almindelighed. Oveni dette lider Amazonjunglen som økosystem under vedholdende trusler såsom oliespild, afskovning, forurening af floderne og mest af alt, at man fra regeringernes side lader stå til i forhold til alle disse problemer [es – alle links].

Jorge Agurto reflekterer over dette forhold [es] i en artikel fra nyhedsbureauet Servindi:

La red se inunda de comentarios elogiosos al Perú e insufla alientos a favor del turismo a fin de aprovechar la designación. Pocos se refieren a los pueblos indígenas que la protegen, menos a los graves problemas que atraviesan los bosques amazónicos por falta de un plan de desarrollo amazónico solvente, integral y responsable.

Quienes hoy celebran la distinción amazónica ¿acaso se indignaron cuando el 28 de abril de 2010 un decreto supremo del gobierno de Alan García -aún no derogado- declaró de “interés nacional y social” (1) la construcción de 20 centrales hidroeléctricas en la cuenca del río Marañón, en la amazonía norte del Perú, en los próximos 40 años?.

No es mi intención ser aguafiesta de la celebración por la amazonía pero considero que su valoración será más auténtica, completa y real si consideramos también la necesidad de enfrentar los riesgos reales y actuales que la degradan y amenazan. Y esto requiere construir un Plan de Desarrollo de la Amazonía Peruana con la participación de los pueblos indígenas, dueños ancestrales de los bosques amazónicos.

Internettet oversvømmes af lovprisende kommentarer om Peru, hvori turismen fremhæves for at udnytte nomineringen [til New 7 Wonders]. Få forholder sig til de oprindelige folk som beskytter regnskoven, og endnu færre til de alvorlige problemer, som gennemsyrer skovene i Amazonas pga. manglen på en bæredygtig, integreret og ansvarlig plan for udviklingen.

De som i dag hylder Amazonas, reagerede de måske ikke i harme, da Alan Garcías regering – som stadig ikke er blevet væltet – den 28. april 2010 lovfæstede opførelsen af 20 centrale vandkraftværker ved Marañón-flodens bækken i den nordlige del af Amazonjunglen i Peru i løbet af de kommende 40 år, og dette “i den sociale og nationale interesse”?

Det er ikke min hensigt at agere lyseslukker midt i festlighederne for Amazonjunglen, men jeg mener, at værdsættelsen af selvsamme vil være mere autentisk, fuldendt og virkelig, hvis vi også beskæftiger os med nødvendigheden af at kæmpe imod de reelle og aktuelle problemer som nedværdiger og truer den. Og dette nødvendiggør udarbejdelsen af en Udviklingsplan for Peruansk Amazonas med deltagelse af de oprindelige folk som er de historiske ejere af skovene i Amazonas.

I et indlæg på Faunatura fra november 2008 optegnede man [es] de vigtigste problemer i Amazonas:

- La falta de recursos de los gobiernos de los países que comparten la selva.
– Los saqueadores que son los que se encargan de la deforestación y extracción de recursos vegetales y especies animales, contaminación del agua – y medio ambiente porque además provocan incendios.
– Las Multinacionales que por explorar riquezas minerales (Petróleo, metales, minerales, gas natural…), desequilibran la ecología.
– La invasión masiva de inmigrantes que llegan diariamente a colaborar con el ya existente saqueo .
– La ausencia de leyes protectoras de la selva, y si existen esas leyes, no se cumplen.

- Manglen på midler hos regeringerne i de lande som har del i regnskoven.
– Udplyndrerne som er ansvarlige for afskovningen og bevirker fjernelsen af planteressourcer og dyrearter samt forurening af såvel vandet som miljøet i det hele taget, fordi de forårsager ildebrænde.
– De multinationale selskaber som udvinder naturligt forekommende rigdomme (olie, metaller, mineraler, naturgas…) og derved bringer økologien ud af balance.
– Den massive invasion af migranter som dagligt kommer til området for at bistå den allerede eksisterende udplyndring.
– Fraværet af love til beskyttelse af regnskoven, som hvis de eksisterer, ikke overholdes.

I San Martín, en anden region i Amazonas-området, er man ligeledes bekymret [es] for hvad det lokale styre foretager sig for at beskytte regnskoven, som det forklares af avisen Diario Voces:

Si es que fijamos nuestra atención en el Gobierno Regional de San Martín encontramos contradicciones increíbles. Mientras que algunas instituciones se encargan de cuidar las áreas naturales protegidas, también existen otras que invierten grandes sumas de dinero en la construcción de carreteras y puentes que ayudan a que la migración de agricultores avance y con ella el tráfico de tierras y la agresión contra el bosque.

Hvis vi fokuserer på San Martíns Regionale Styre finder vi helt utrolige modsætninger. Mens nogle institutioner varetager beskyttelsen af de fredede naturområder, er der andre som investerer store pengesummer i anlægning af veje og broer, hvilket understøtter tilflytningen af bønder og dermed handlen med jorder samt den agressive udnyttelse af skoven.

På internettet finder man videoer om Perus Amazonas-område rettet mod turisterne, som denne fra PromPerú om Loreto. En anden reklamefilm, ligeledes fra PromPerú, handler om den peruanske Selva Central (den Centrale Regnskov), en udpræget smuk region. Vender vi blikket tilbage mod Iquitos, præsenteres i denne fjernsynsudsendelse om byens natteliv en række stereotype personer og typiske steder som ikke desto mindre er en del af virkeligheden [es – alle links].

Til slut fremsætter Alerta Perú i denne video [es] en protest mod forureningen i Andoas, beliggende i den nordlige regnskov i Loreto-regionen.

Indlægget dateret 17 november 2011 stammer oprindeligt fra Juan Arellanos personlige blog [es].

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.