Egypten: Mænd burde bære tørklæde!

Dette indlæg er en del af vores særlige dækning af Den Egyptiske Revolution 2011 [en].

Nu hvor islamisterne dukker op i Egypten efter revolutionen, vokser frygten for religiøs undertrykkelse blandt unge, minoriteter og kvinder.  For nylig startede en gruppe egyptiske kvinder en Facebook-side på arabisk, der hedder “Genlydende Skrig” [ar], og som peger på sexismen i deres samfund og den undertrykkelse, der kan opstå, hvis islamister som forventet kommer til magten. Gruppen har også oprettet eventen “Bær hijab i solidaritet med kvinder” [ar], som havde følgende beskrivelse:

إذا كان الحجاب حرية شخصية و ليس رمزا للعبودية يرضونه للمرأة التي ينظرون لها كأداة جنسية و سلعة و عورة و لا يرضونه للرجال الذين إذا أرادوا إهانتهم قالوا “الرجالة لبسوا طرح”, فلن يهاجم دعاة تحجيب المرأة الرجال إذا إختاروا إرتداء الحجاب
De siger, at tørklædet (hijab) er en personlig frihed og ikke et tegn på undertrykkelse af kvinder, som de ser som et sexobjekt, en vare, en awrah [en]. Alligevel bruger de hijab som en respektløs reference, når de siger “mænd der går med hijab” som en fornærmelse mod deres mandighed. Derfor burde de, der opfordrer kvinder til at bære hijab, ikke gå til angreb på mænd, hvis de vælger at bære hijab.

Gruppen lagde adskillige billeder af mænd, der bærer hijab, ud på deres eventside. Iblandt dem var ét taget fra en kampagne [en], som nogle iranere havde lanceret online 2 år forinden for at støtte en mandlig studerende, som var blevet anholdt for at have klædt sig ud som kvinde for at flygte fra Teheran, ifølge myndighederne. Tunesiske netborgere har også blandet sig i eventen og med humor kommenteret på eventvæggen. De har efterladt sarkastiske kommentarer henvendt mod Ennahda-partiet [fr] og dets leder Rached Ghannouchi, som vandt flertal ved valget i Tunesien.

Abdelhadi Ben Seghir kommenterede [fr] på eventen med kritik til Ghannouchi:

je suis pour le droit des frérots de porter le hijab.solidarité avec ghanoucha qui préfère le tchadri

Jeg støtter mine brødre i at bære hijab i solidaritet med Ghannouchi, der foretrækker chador!

Ines Ben Hamida var ikke optimistisk overfor eventen i sin kommentar [fr]:

Les hommes est ce que vous pouvez mettre le voile pour nous je défie que vous seriez minorité minimine malheureusement 🙁

Mænd, der i solidaritet vil gå med hijab, vil desværre udgøre en meget lille minoritet.

Facebook-brugeren Emad Basta var uenig [en] med eventen:

Jeg er ikke enig. Kvinder burde heller ikke dække sig til. Kvinder er ikke en skændsel, de er enhver mand ligeværdig, når det kommer til rettigheder, hvis ikke de burde have endnu flere, eftersom de har evnen til at reproducere menneskeracen og dermed er dronninger af verden. Folk, der opfordrer kvinder til at dække sig til, er diskriminerende og snæversynede og burde blive retsforfulgt. Hvis kvinder virkelig var en skændsel, hvorfor er de så skabt på den måde? Dette spørgsmål om at dække sig til er nogle mænds idé om kontrol. Kvinders hår er ikke awra [Awrah], det er skønhed. De der vil have, at kvinder skal dække sig til, er grundlæggende ude af stand til at kontrollere deres seksuelle drifter og burde blive anklaget for at skade samfundet.

En egyptisk bruger, der kalder sig لا للرجعية والتطرف (nej til tilbageståenhed og ekstremisme) skrev [ar] at han var imod at misbruge religion til fordel for politik:

لا لاستخدام شعارات دينية ولتسيس الدين، فالدين من المقدسات والمسلمات الدينية المطلقة، والسياسة من المتغيرات التى تقبل الخلاف والإختلاف
Nej til brug af religiøse tegn og nej til politisering af religion. Religion er helligt, og en religiøs tro hersker der enighed om, mens  politiske vedtagelser er åbne for fortolkning og uenighed.

Endnu en egypter Amre El-Abyad skrev en kommentar [en] om, hvilken rolle det arabiske forår skulle spille for at give kvinderne mere magt:

Det arabiske forår burde ikke handle om at vælte diktatorer. Demokratiet starter på det mentale niveau. Vi bliver nødt til at vælte de tabuer, der holder vores innovative potentiale tilbage: Patriarkat, malplaceret religiøsitet og seksuelle besættelser. Hijab er en gammel semitisk skik – på én gang oplevet af så mange kulturer. Selvom det så ud til at være på vej helt væk i løbet af det 20. århundrede, så blev det og har i vor tid bredt sig i hele den arabiske verden. Tydeligvis en indikator for det alvorlige behov vi har for at hæve revolutionen til det mentale og kulturelle niveau.

Den eneste mand, der har lagt sit billede ud, er Magdy Abdelraheem, der siger, at han viser sin solidaritet:

Sa Neb reagerede ved at diskutere [ar], om hijab er en religiøs nødvendighed eller ej:

 

إذا إرتدي الرجال الحجاب تضامنا مع النساء أصبح ذلك إعتراف منهم أن الحجاب جزء من أنثوية المرأة ، وأنا لا أراه فرضاً إسلامياً أصل

 

Hvis mænd bar hijab i solidaritet med kvinder, ville det være en indrømmelse af, at hijab er en del af kvindens femininitet, og jeg ser det ikke som et islamisk must.

Dette indlæg er en del af vores særlige dækning af Den Egyptiske Revolution 2011 [en].

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.