Historier om Peru

Peru: Ny racistisk episode får de sociale medier i kog

For nylig dannede en biograf i Lima ramme om en episode, der hurtigt blev stemplet af offentligheden som værende endnu et eksempel på racismen, der hersker i Peru. En 13-årig dreng rettede racistiske fornærmelser mod et ægtepar, der bad drengen og hans venner, som larmede og lavede ballade, om at være stille inde i salen. Episoden har vakt stor opstandelse i de sociale medier.

25/02/2012

En guide til crowdsourcing i Latinamerika

Crowdsourcing, også kaldet “massiv outsourcing”, gør det muligt for enhver borger med forbindelse til internettet at generere nyttigt indhold til sit samfund. I Latinamerika er der dukket adskillige crowdsourcing-projekter op, der tager hånd om de behov og nødsituationer, som kontinentet står over for, såsom Heroreports, der geolokaliserer velgørenhedsforetagender i Mexico, eller LluviasVe, der geolokaliserer hændelser forårsaget af den kraftige regn i Venezuela. Crowdsourcing er blevet til et fundamentalt redskab i bestræbelserne på at fremme og anvende borgerdeltagelse i arbejdet med at informere.

11/02/2012

Peru: Terrorisme, ungdom og sociale netværk

I sagen om MOVADEF -- en angivelig fraktion af den kendte peruanske terroristgruppe Sendero Luminoso (Den Lysende Sti) -- og deres anmodning om indskrivning som politisk parti, har et af de aspekter som har fået mest omtale været denne bevægelses høje antal af unge aktivister og sympatisører. Det påstås at mange af de 350.000 underskrifter, som bevægelsen har indsamlet som grundlag for deres indskrivning, er blevet anskaffet på bedragerisk vis eller er blevet forfalsket. Men selv hvis dette er sandt, så kan man ikke benægte, at der stadig er en gruppe af unge, som støtter MOVADEF.

31/01/2012

Peru: Konflikt om mineprojektet “Conga” i Cajamarca-regionen

I den peruanske Cajamarca-region fortsætter de folkelige protester mod det udskældte minedriftsprojekt Conga, selvom det ansvarlige mineselskab for nylig meddelte, at man ville suspendere arbejdet i området. Bønderne og de øvrige demonstranter forlanger projektet definitivt droppet, en regional generalstrejke opretholdes, og det forlyder, at man planlægger en landsdækkende protestmarch (Marcha Nacional por el Agua) til landets hovedstad, Lima.

16/12/2011

Peru: Kongressen har vedtaget lov som gør kvindedrab strafbart

Plenarforsamlingen for den peruanske kongres har vedtaget en lovtekst, som inkluderer og definerer kvindedrab som en forbrydelse, for hvilken man kan straffes med op til 25 års fængsel; kvindedrab er blevet specificeret som drab af en kvindelig ægtefælle eller samlever, eller af en kvinde med hvem drabsmanden har haft et følelsesbetonet forhold. Under den indtil nu gældende lovgivning har mordere af kvinder generelt fået en straf på ca seks års fængsel med mulighed for at blive sat fri efter to år via diverse strafferetslige begunstigelsesprogrammer og god opførsel. Det nye tiltag diskuteres på de sociale netværk.

12/12/2011

Peruansk Amazonas: Problemerne omkring en naturskat

Regnskoven i Amazonas er foreløbigt blevet udnævnt som én af verdens nye syv naturskatte, en anerkendelse som blandt de lokale indbyggere i Loreto-regionen og dennes hovedstad Iquitos fejres med den forventede positive indvirken på turismen for øje. Men er man for alvor klædt på til at udnytte situationen, og hvordan står det i øvrigt til med håndteringen af skovene?

30/11/2011

Peru: Studerendes død i Andesbjergene splitter medier og sociale netværk

Fundet af Ciro Castillo Rojos krop, en studerende der for ca. syv måneder siden forsvandt, blev afslutningen på spekulationerne om hans endeligt. Fundet har til gengæld på ny antændt diskussionen omkring omstændighederne ved den universitetsstuderendes død, som stadig forbliver et mysterium. Til forskel fra tusinder af andre forsvindingssager der er registreret i Peru, lykkedes det denne sag fortsat at være en del af mediernes dagsorden og derudover at fastholde befolkningens opmærksomhed.

04/11/2011